Bland selv
Sammensæt din egen kasse med 6 flasker
Vælg frit blandt vores champagner. Når der er 6 flasker i kassen, trækker vi 15 % fra, inden du går til betaling.
- 1 Vælg 6 flasker
- 2 Rabat i kurven
- 3 Spar 15 %
Sådan blander du din egen kasse
Du vælger seks flasker, og så trækker vi 15 % fra. Der er ingen faste kasser og ingen bestemt rækkefølge, du sammensætter præcis den kasse du har lyst til. Tryk Tilføj på de vine du vil have, hold øje med tælleren i bunden, og når der er seks flasker, lægger du kassen i kurven. Rabatten ligger på med det samme, så du kan se den endelige pris, inden du går til betaling.
Fortryder du en flaske undervejs, trykker du bare på krydset ved den i bunden af skærmen. Dit valg bliver husket, hvis du filtrerer eller forlader siden et øjeblik.
Hvilke champagner kan du vælge mellem?
Alle vores champagner er med, undtagen Special Club. Det vil sige omkring 50 flasker fra små familiehuse i Champagne, som Peter selv har besøgt og smagt sig igennem. Du kan filtrere på producent, drue, område og pris, så du hurtigt finder det du er ude efter.
Er du ny i champagne, er en blandet kasse en god måde at finde din egen smag. Tag et par friske Blanc de Blancs, en fyldig Blanc de Noirs, en rosé og en assemblage, og se hvad der falder i din smag. Er du mere erfaren, kan du bruge kassen til at sammenligne årgange og landsbyer fra de samme huse.
Levering, garanti og aldersgrænse
Vi sender med GLS, og ordren er typisk fremme på 1-3 hverdage. Køber du for over 2.000 kr, er leveringen gratis, ellers koster den 49 kr. En kasse med seks flasker kommer som regel over grænsen, så fragten er med i prisen.
Der er smagsgaranti på alle flasker. Kan du ikke lide en vin, finder vi en løsning sammen. Du har desuden 14 dages fortrydelsesret.
Vi sælger kun alkohol til personer over 18 år, og alderen bekræftes med MitID, inden du betaler.